Historie

Dagmargårdens historie

Dagmarasylet er oprettet og indviet d. 9-11-1867.

I marts 1866 samles en del af byens bedre stillede borger med det mål at oprette et asyl. De får indsamlet 3677 rdl. til asylsagen, og dertil havde flere borgere tegnet sig for årlige bidrag til et samlet beløb på 432 rdl. Komiteen havde fået overdraget en byggegrund i Dalegade til asylet. Asylet blev bygget for de indsamlede midler og resten af pengene danner formuen.
Desuden er der flere borgere der testementer midler til asylet, som opretter en legatfond, som stadig eksisterer.

Mange af de asyler, der blev oprettet omkring 1860-1870, havde Storfyrstinde senere Kejserinde Dagmar af Rusland (Dagmar var datter af Christian den Niende og dronning Louise) som velgører og beskytter. Kejserinde Dagmar skænkede komiteen 200 rdl, den dag grundstenen blev lagt, og desuden gav hun i de næste 50 år 200 rdl årligt til asylet. Det er altså ikke uden grund at asylet bærer navnet Dagmar asyl, Desuden gav Kong Christian årligt 50 rdl.

Komiteen / personer som har deltaget i oprettelsen af asylet:

Navn Titel
Frederik Ludvig Bang Zeuten Sognepræst ved St. Michaelis Kirke
Johannes Clausen Sognepræst ved Trinitatis Kirke
Jørgensen Borgmester
Hansen Fabrikant
Bülow Oberst
m.fl.

Asylet blev administreret dels af formuen + renter fra denne, samt Kejserinde Dagmars og Kong Christians årlige bidrag og gode borgers velgørenhed.

Der var tradition for, at asylerne ved oprettelsen, fik et træ. Asylerne havde hver deres træsort, Asylet i Fredericia har et lindetræ, der den dag i dag trives og Dagmar asylet i Vejle har et kastanjetræ.

Det var udviklingen indenfor fabriksdriften, der gjorde det påkrævet, at Fredericia fik et asyl, hovedsageligt var det enlige mødre, der arbejdede på fabrik, som havde behov for pasning af deres børn.

Børneantallet har hele tiden været mellem 80 og 100 børn i alderen 2 til 7 år. Derefter kunne pigerne fra deres 7 år og til konfirmationsalderen, gå i asylskolen. Asylskolen ophører, da den store samordning af byens skolevæsen sker i årerne 1876-1878. I 1923 indførtes der for første gang (pga. trange tider og økonomiske problemer med driften af asylet) forældrebetalingen på 25 øre ugentligt pr. barn, men kun for de forældre, som var i stand til at betale.
Personalet i asylet bestod af: 1 forstanderinde ulønnet, 1 asylmoder årsløn på 100 rdl, 1 lærerinde årsløn på 50 rdl og 1 tjenestepige årsløn 40 rdl.
Den første forstanderinde var Fru. Kaptajn Ravn og den første asylmoder var Fru. Penich.
I tilknytning til asylet var der en Herre og Dameforening. Dameforeningen var frivillig arbejdskraft, som havde til opgave, at hjælpe og skaffe midler til asylet. Foreningerne afskaffes ca. 1878.

De mest markante skikkelser i Dagmar asylets historie: asylmoder Frk. Windeløw hendes lejlighed blev 1912 renoveret, hvilket var mere, end man kunne forvente på den tid, samme år stiger hendes løn til 600 kr årligt.
I 1926 moderniseres stillingsbetegnelsen fra asylmoder til asylbestyrerinde.

Asylbestyrerinde Frk. Anna Jepsen ofrer hele sit liv og virke til fordel for Dagmar asylet og opnår at holde et meget beskedent 25 års jubilæum.
Asylbestyrerinde Frk. Anna Jepsen får god hjælp af bestyrelsesmedlem Fru. Direktør Ingeborg Kaiser, der yndede at titulere sig Forstanderinde. Hun var en kvinde, der med virkelig høj røst, kunne ruske op i Fredericianerne, således at de skænkede: penge børnetøj, linned og legetøj til Dagmar asylet. Desuden besad hun en uovertruffen evne til at håndterer medierne.

Det gamle asyl lever efterhånden ikke op til de krav, der stilles medhensyn til garderobe/ toiletforhold. Det er utidssvarende, tiden er løbet fra asylet. Udvikling på arbejdsmarkedet bevirker, at der bliver efterspørgsel på etablering af et nyt begreb, nemlig vuggestuer.

Der arbejdes på, at Fredericia får en ny flot og ikke mindst moderne institution. Der tages kontakt til Arkitekt Arne Zachariasen. Han udarbejdede tegninger til den nye institution. I 1949 rives det gamle asyl ned. Man har forinden erhvervet de grunde, der er beliggende ved siden af det gamle asyl. Asylet råder nu over Dalegade nr. 12 – 14 og 16. Herefter følger en tid med et større byggeri. Der indsamles atter penge blandt Fredericias borger. Det er en meget moderne institution med alle tænkelige faciliteter der indvies d.5-8-1950 ligeledes har den taget navne forandring til det mere moderne: Dagmargården.

Institutionen blev indrettet således:

Kælderplan: depot rum, barnevognsgarage, køkken og vaskehus.

Stueetagen: Børnehave normeret til 80 børn. 4 grupperum, kontor, isolationsværelse, garderobe

1 sal: Vuggestue normeret til 32 børn. 4 grupperum, skyllerum, linned rum, garderobe, køkken

2 sal: Bestod af elevværelser, dagligstue og tjenestebolig til Lederne.

Der bliver ansat 2 ledere. Frk. Ellen Lomholt leder af Vuggestuen og Dagmar Pallesen leder af Børnehaven. De havde begge tjenestebolig ved institutionen. Vuggestuen uddannede barneplejersker.
Dagmargården blev drevet som 2 selvstændige institutioner. De havde hver deres leder, tlf. nr. og legepladsen var delt i 2. Det var f.eks. heller ikke sikkert, at når man som barn havde gået i Dagmargårdens Vuggestue, at man forsatte i Dagmargårdens Børnehave. Det eneste de havde til fælles var bestyrelsen for Dagmargården. Samarbejde mellem de 2 institutioner var minimalt.

I 1987 opstår tanken om at slå, de 2 institutioner sammen og derved opnå flere fordele. Det er blevet mere almindeligt med store institutioner og bestyrelsen er varm fortaler for, at der indledes et samarbejde på tværs med henblik på en ”fusion” mellem de 2 institutionerne. ”Fusionstanken” opstår, for at kunne sikre børn som gik i vuggestuen en plads i børnehaven således, at børnene ikke igen skulle på en venteliste til en børnehaveplads, når børnehaven allerede var i huset.
I 1988 er det en realitet og der ændres ved den lejlighed på ledelsesstrukturen. Lillian Henningsen ansættes som leder og der ansættes yderlig 2 afd. ledere: Jane J Petersen og Dina S. Andersen med ansvar for hver deres etage (børnehave og vuggestue)

Samme år foretages en renovering af Dagmargården. Atter er den blevet utidssvarende. Ved renoveringen fjernes: asbestlofter, laves ny belysning i hele institutionen, samtlige børnebadeværelser moderniseres med bl.a. hydrauliske pusleborde, taget understryges m.m.
På den tid eksisterede der stadig en rest af formuen, dette beløb indgik i restaureringen af Dagmargården sammen med et byggelån. Det hed sig i folkemunde, at Dagmargården ikke kunne få økonomisk bistand, før de havde opbrugt deres formue. Formuen anvendes og efter 1988 er der legatfonden tilbage.

Ledelsesstruktur

I 1991 ansættes Jane J. Petersen som leder og Mona Mortensen og Dina S. Andersen er Afd. ledere

I 1996 ændres ledelsesstrukturen atter og fremover er der 1 leder Jane J. Petersen og 1 souschef Dina S. Andersen.

Dagmargården har altid haft bestyrelsesmedlemmer, som var selv supplerende, og som ikke var forældre til børn på institutionen. Det har været personer, som ønskede, at udfører et stykke ulønnet velgørende arbejde. Bestyrelsens sammensætning ændres i 1995, da der vedtages en ny lov om forældreindflydelse i daginstitutioner. Det bevirker, at vi som selvejende institution stadig må have selvsupplerende bestyrelsesmedlemmer, men der skal være et flertal af forældre. Fremover er der 4 forældrerep, og 3 selvsupp.

I 2006 indføres der i Fredericia Kommune områdeledelse. Atter er der en ændring i ledelsesstrukturen. Institutionerne i Fredericia inddeles i 6 distrikter. Alle nuværende leders titel ændres til daglig pædagogisk leder, og der ansættes 6 områdeleder i kommunen til at varetage nogle af de overordnede strategiske ledelsesmæssige opgaver. Samtidig afskaffes pr.1-5-2006 begrebet souschefer. Dagmargårdens bestyrelse vælger, da den er selvejende, at bibeholde souschefstillingen. Områdeledelsen vil man fra bestyrelsen side ikke være omfattet af på samme betingelser, som gældende for de kommunale institutioner. Vi ønsker forsat at bevare vores suverænitet og selvstyring, hvilket bevirker, at vi ansøger Fredericia Kommune om tilladelse til selvstændigt at forvalte administration.
Det resulterer i at Fredericia Kommune opsiger deres driftsoverenskomst med Dagmargården med virkning fra d.1-10-07, eller som alternativ tilbyder Dagmargården, at blive kommunal. Bestyrelsen vælger, at forsætte Dagmargården som en selvejende privat institution under organisationen Frie Børnehaver. Herefter følger nogle lange forhandlinger mellem kommune og bestyrelse, hvor bl.a grundstykket og bygningernes retsmæssige ejerforhold bliver klarlagt. Dagmargården er i stand til at dokumentere, at de er den retmæssige ejer og d. 1-10 – 2007 indvies Den private selvejende daginstitution Dagmargården ved en højtidelighed.
En ny æra er begyndt i en gammel institutions historie.